Yaxhiri 7 - Fra stjernernes hav

En bog af Anne Lilmoes

Hun har rejst langt, Yaxhiri, hun har rejst igennem verden for at finde sit fødeland. Og endelig når hun frem, endelig finder hun sine rødder i steppernes jord.

Men hendes folk er bundet af en hellig pagt. Og hun opdager, at det ikke er muligt for hende at give sig til kende.
For i hendes oprindelse skjuler sig en hemmelighed, som kan true livet for dem alle.

Et menneske må træde frem, men hvorfra skal hjælpen komme?

Uddrag af anmeldelse

Det lykkes Yaxhiri at binde enderne sammen på sit liv. Derfor ligner bind syv også lidt et index. Men Anne Lilmoes fortæller smukt om at blive gammel og stolt. Og hun holder sig til kendsgerningerne. Sådan en afslutning på et syv-årigt venskab kunne blive langstrakt og rørstrømsk – ”Fra stjernernes hav” er tværtimod afklaret og nærmest cool. Yaxhiri bøgerne vækker følelser og billeder. De er nemme at læse. De er også nemme at nedgøre. Men bag al svulstigheden gemmer sig et hjerte og en historie af guld. Total respekt for det
Steffen Larsen, Det Fri Aktuelt